Lige som tegnefilm er teater et stærkt medie til at formidle svære budskaber.
Forestillingen 'Cracked Mirrors' er det seneste af en række teaterproduktioner, hvor Stairway sætter fokus på gadebørns vilkår og sexmisbrug af børn. Alle roller spilles af tidligere gadebørn, som selv har været udsat for seksuelle overgreb.
I samarbejde med bl.a. UNICEF har stykket i foråret 2007 været vist ved 10 udsolgte forestillinger i Manila, og i samarbejde med Mikrosoft har hele truppen været i Thailand for at vise stykket ved en international konference for politi, anklagemyndigheder og dommere. Begge dele med overvældende succes.
Senest var forestillingen på turne i Danmark i efteråret 2009, hvor mere end 2000 mennesker nåede at se stykket.
Publikum rives helt med
Stykket, der er skrevet og instrueret af Monica Ray, fortæller tre misbrugte børns historie gennem en serie af monologer. Rollerne spilles af tre unge fra Stairways TASK-gruppe: Talented and Ambitious Street Kids. Alle har en fortid på gaden og er nu en del af Stairways juniostab. Og de har selv oplevet seksuelt misbrug som børn.
»Efter forestillingen sætter de fire sig på scenekanten og fortæller om deres egne oplevelser og diskuterer med publikum. Det virker utrolig stærkt og river folk helt med hver gang«, fortæller Stairways projektleder Lars Jørgensen.
»Vi har flere gange oplevet, at folk fra publikum under diskussionen har rejst sig og fortalt om deres egne oplevelser og erfaringer med misbrug. Mange har også understreget, at problemet med misbrug ikke er begrænset til gadebørn. Det finder sted i alle kredse og i alle sociale lag - hvad nogle af dem selv har været eksempler på«, siger han.
Rammer plet
»Samlet må vi konkludere, at vi ikke bare har ramt plet i forhold til et meget væsentligt emne - vi har også skabt en forestilling, som kunstnerisk er på et meget højt niveau. De unge er med rette utrolig stolte af deres præstation, og det er alle vi andre også«, siger Lars Jørgensen.
»Vi oplever også, at væres slogan, 'Break the Silence' – bryd tavsheden – er helt perfekt. Vi taler jo om et enormt kompliceret problem, som ikke har nogen nemme løsninger. Men én ting er helt sikkert: Første skridt er at bryde tavsheden, at anerkende problemets eksistens og begynde at tale om det«, siger han.