STAIRWAY DANMARK
 

John Marks operation

14. JUNI 2011

John Mark er blevet opereret!
John Mark vågnede efter operationen til morgen, og han havde det godt. Han er allerede begyndt at øve sig i at åbne munden højt, lige som han både har spist og drukket forsigtigt.

Det er en helt fantastisk og har kun været muligt takket være mennesker rundt om på kloden, som har haft hjerte og overskud til at støtte os med penge til behandlingen. Tak. Også stor tak til de helt exceptionelle læger, der med faglig dygtighed, hjerterum og medfølelse har gjort det hele muligt. John Mark går nu en lysere fremtid i møde.

Donna har sendt os denne lille beskrivelse af dagen før indgrebet:
Vi havde en rigtig fin dag på hospitalet i dag. Vi mødtes med mange læger (kirurger, anæstesilæger, tandlæger, børnelæger osv.) samt  med folk fra de Filippinske tilsynsmyndigheder, der gav specialisterne tilladelse til at udføre operationen.
Dr. Lim Kim Cheung, der er mund-kæbe-nakke kirurg fra Queen Mary hospitalet i Hong Kong (tidligere USA) kom ind og forklarede John Mark om indgrebet. Han forklarede, hvordan han vil skære et par centimeter over John Marks venstre øre og under hans kæbe, og han fortalte, at John Mark ville få en skrue sat ind i kæben. Dr. Cheung forklarede også, hvordan han vil tage brusk fra John Marks brystkasse, til at reparere kæbeleddene.

Der kom mange læger forbi, som alle forsikrede os om, at Dr. Cheung er den rette mand, med den rette ekspertise til at foretage indgrebet. John Mark er nu fastende og ved godt mod. Jeg er meget stolt af, hvordan han håndterer situationen. Det er en stor operation, han skal igennem i morgen.

 

Da John Mark var 3 år slog han kæben af led. Den er aldrig blevet sat på plads, og sad i stedet fast.

John Mark taler med lægen inden operationen.

Efter operationen spiser John Mark med ske for første gang, siden han var 3 år gammel.

Konto 3543 0000004499 mrk. "John Mark"

Indsæt et beløb til John Mark på konto 3543 0000004499 mrk "John Mark". På forhånd tak.

Stairway Danmark, Sankelmarksvej 15, 4760 Vordingborg - støt os på giro 0004499 (Korttype +1)
Lav din egen hjemmeside med mono.net