STAIRWAY DANMARK
 

Danida-projektet kører på skinner

Juli 2011: Kort før jul fik Stairway en stor bevilling på 3 mio. kr. fra Danidas Projektpulje til et stort projekt om træning af 48 andre børneinstitutioner i hele Filippinerne over de kommende 5 år. Målet er, at institutioner i hele landet skal arbejde målrettet på at styrke børns rettigheder og forebygge sexmisbrug af børn ud fra Stairways metoder.
 
”Projektet er kommet strålende fra start. Vi er i fuld gang med at træne det første hold på 5 organisationer, som nu skal starte på selv at uddanne andre børneinstitutioner i deres lokalområder. Samtidig er vi næsten klar med det næste hold, som skal trænes direkte af Stairway”, forklarer programkoordinator Grace S. Esteban, som leder projektet.
 
Arbejdet i lokalområderne sker i tæt samarbejde med politi og sociale myndigheder og med Stairways partner-organisationer som drivkraft. I de enkelte lokalområder skal der laves uddannelse og oplysning til børn, forældre, lærere, præster, politifolk, socialrådgivere og andre som har med børnene at gøre. Samtidig skal Stairways partnere virke som lokale ressourcecentre, hvor man kan henvende sig med spørgsmål eller med akutte sager om misbrug og overgreb.
 
Nyt kontor i Manila
Som led i projektet har Stairway etableret et kontor i Manila, hvorfra det landsdækkende arbejde skal styres. Det er mere effektivt og sparer penge i forhold til hele tiden at skulle samle folk på Stairways center på øen Mindoro syd for Manila.
 
Grace S. Esteban understreger, at de mange penge fra Danida kun går til projektet med træning af de 48 nye partnerorganisationer. Alle Stairways øvrige projekter som børnehjem, scholarships i lokalområdet og arbejdet med de mangyanske bjergfolk er stadig helt afhængig af de penge, som Stairway Danmark samler ind blandt fonde og privatpersoner i Danmark.

Læs mere om projektet her
Det nye kontor ligger på Aguinaldo international High School i Manila. Skolen lejer lokalerne ud til en meget lav husleje – og alle pengene går til at gadebørnsprojekt i skolens lokalområde, så det er en aftale, Stairway kan være utrolig tilfreds med.
To af de nye partnere, som Stairway er ved at træne op, er organisationer for døve i Manila og Cebu. Døve børn er nemlig særligt udsatte for sexmisbrug. Her er en flok frivillige fra døvegrupperne i gang med forumteater på Stairways scene.
 

Juli 2011: Det meste af holdet bag ’Break the Silence’ projektet. Fra højre programkoordinator Grace Esteban og trænerne Nancy Agaid, Ysrael Deloy, Aleah Tabaclaon og Amihan Bajade. Træner Teena Campos og bogholder Jennifer Pichay var ikke til stede da vi tog billedet.

Stairway Danmark, Sankelmarksvej 15, 4760 Vordingborg - støt os på giro 0004499 (Korttype +1)
Lav din egen hjemmeside med mono.net