
Et nyt hold drenge er kommet til Stairway
Juli 2011: De første 9 af det nye hold drenge er kommet til Stairway i slutningen af juni. De sidste 4-5 drenge ankommer i løbet af juli måned. For drengene er det en overvældende rejse ind i en helt ny verden uden frygt og fattigdom og med masser af omsorg og udvikling.
Drengene kommer fra gaderne i Manila og er udvalgt i samarbejde med børneinstitutioner, der arbejder blandt gadebørnene. De bliver på Stairway i et år, og i de kommende måneder vil de blive bragt fysisk og psykisk på højkant: Med lægehjælp, pyskologhjælp, målrettet undervisning, sport, musik, teater og masser af god mad.
Skal tilbage til det normale liv
Allerede kort efter, at drengene ankommer, starter arbejdet med at sluse dem videre. Stairways mearbejdere vil nu gå i gang med at undersøge, om der er familie og slægtninge, som kan tage imod dem næste år. Hvis det ikke er tilfældet, finder vi gode og velegnede institutioner, hvor de kan fortsætte deres skolegang og uddannelse.
Fire er bevet på Stairway
I år er fire af drengene fra sidste års kuld blevet på Stairway. John Mark fordi han skal igennem en lang genoptræning efter sin kæbeoperation (
læs mere her). De øvrige tre fordi de har så mange gode egenskaber, at de i de kommende år skal være
peer motivators og hjælpe med at integrere og udvikle de kommende årgange af drenge.
Stairways børnehjem er betalt af Stairway Danmark sammen med vores to andre faste samarbejdspartnere, tyske Kindernothllfe og canadiske Leger Foundation.

Computerundervisning er en vigtig del af skolegangen på Stairway. Men mange af drengene ved simpelthen intet om elektronik og elektricitet, så undervisningen starter med at de skal finde billeder af ting, som bruger strøm. Derefter går edb-lærer Susan Bonila skridt for skridt i gang med den praktiske brug af computerne.

Stairways køkken er nyt og moderne, men opvasken sker stadig på jorden med masser af vand og sæbe. Det er drengene, som står for at gøre alting rent og sætte på plads.

Hver søndag sejler Stairways drenge i jollerne på Puerto Galera sejlklub. For mange af drengene er det absolut første gang, de er i nærheden af en rigtig båd

Hver aften samles alle drengene og de fleste voksne ved havet. Alle Stairways drenge lærer at svømme, sejle og ro kajak. For nogen kan det blive en vej til et fremtidigt job i turistindustrien