"Vi levede af at tigge og stjæle"

De fleste af drengene på Stairways børnehjem har en voldsom og gribende historie bag sig, inden de kommer til centret. Læs her en beretning fra det virkelige liv. Drengens navn og enkelte detaljer er ændret, men historien stammer fra den brutale virkelighed:

Angelou havde ikke set sine forældre i mere end to år, da han blev fundet syg og afkræftet på et fortov i centrum af Filippinernes hovedstad, Manila. En lokal kvinde var blevet bekymret for den lille dreng, der en morgen lå livløs foran hendes lille butik. Hun kunne med det samme se, at drengen ikke bare havde drukket alkohol eller sniffet lim.

Med naboers hjælp fik hun Angelou med til en klinik, hvor læger konstaterede, at han havde tuberkulose og var tæt på at dø. Han var 13 år gammel, da han blev fundet, men han lignede en dreng på 9. Lang tids fejlernæring og sygdom sætter sine spor.
 
Eksamen og hjælp
Næsten præcis et år senere fik Angelou overrakt sit eksamensbevis af Donna Baccay, der arbejder som pædagog på Stairways børnehjem på øen Mindoro syd for Manila. Han havde bestået afgangsprøven for 5. klasse, endda med et flot resultat. Få uger senere var han tilbage hos den mor og far, han mistede kontakten med for så lang tid siden. Hans tuberkulose var helbredt. En ny skole ventede forude med et håb om en god uddannelse og et godt job.

I året, der gik, skete der utrolig meget i Angelous liv. Klinikken i Manila havde kontaktet Stairway for at få ham overført dertil. Stairway hjælper især de drenge, som har det allerværst: Dem med tuberkulose, dem som kommer fra ungdomsfængsler, og dem som er blevet seksuelt misbrugt. Det viste sig, at Angelou havde været igennem alle tre ting.

Angelous fortid
Angelous familie var fattig og boede i et lille rum i et forfaldent hus i en smøge midt i Manila. Huset var ejet af Angelous onkel. Da Angelou var 8-9 år, begyndte onklen at røre ved ham og tale frækt til ham, når de var alene. En dag, da Angelou var alene hjemme, tvang onklen ham til at have sex med sig. Det var en frygtelig oplevelse. Angelou lå vågen og rystede af gråd hele natten, men han turde ikke sige noget til sin mor og far. Han skammede sig og tænkte, at han måske selv havde været skyld i det.           

Efter den dag kom onklen igen og igen til Angelou og tvang ham til at gøre alle mulige ting, som han stadig ikke kan få sig selv til at tale om. Til sidst brød han sammen og fortalte sine forældre om det.

”Jeg troede, at de ville hjælpe mig. Men de troede ikke på mig. De sagde, at min onkel var en god mand, og at jeg skulle skamme mig over at beskylde ham for sådan en frygtelig ting. Min far slog mig så længe, at jeg var lige ved at besvime,” fortæller Angelo,
Det er svært for ham at tale om det. Hans stemme ryster, og han stirrer ned i jorden.

Den nat stak Angelou af. Han så ikke sine forældre igen før næsten fire år senere. I mellemtiden levede han på gaden sammen med en flok andre børn.
 
Livet på gaden
”Vi levede af at tigge og stjæle. Af og til løb vi ærinder eller bar pakker for folk og fik lidt mad for det. Om natten sov vi under pap på fortovet. Det var meget hårdt. Livet på gaden er farligt. Man skal altid være på vagt. Da jeg kom til Stairway, var det første gang i flere år, at jeg sov en hel nat uden at være bange,” fortæller han.

Nogle af de andre børn gik med fremmede mænd til hotellerne og fik gode penge for det. Men det nægtede Angelou altid. Den slags havde han fået mere end nok af.

En dag blev han taget for at hugge en pakke ris. Han blev smidt i ungdomsfængsel, hvor han delte celle med 40 andre drenge. Efter nogle måneder blev han smidt ud igen. Han blev ikke afhørt af politiet og fik aldrig nogen dom. Til gengæld fik han den tuberkulose, som var tæt på at slå ham ihjel.
 
Tillid
På Stairway mødte Angelou for første gang voksne, som troede på ham, og som kunne hjælpe ham med at få styr på de forfærdelige oplevelser og mareridt, som plagede ham. Her fik han lægehjælp, god mad, skolegang og venner, som havde været igennem de samme ting. Nu tror han på sig selv og har fået et håb om en bedre fremtid.

Samtidig fandt Stairways folk frem til hans mor og far, som var dybt ulykkelige og troede, at deres søn var død. Stairways socialarbejder har haft flere lange samtaler med Angelou og forældrene, hvor de har arbejdet sig igennem hele forløbet, sorgen og de mange følelser. Nu forstår forældrene, hvad Angelou har været igennem, og at de var meget uretfærdige dengang.

Angelou glæder sig til at flytte hjem igen. Heldigvis er onklen forsvundet. Ingen ved, hvor han er i dag. Måske har han meget mere på samvittigheden?

De drenge, som kommer til Stairways center på Mindoro, får lægehjælp, undervisning og terapi. For langt de fleste lykkes det at finde en vej videre i livet, enten hos familie og slægtninge eller på andre børninstitutioner, hvor de kan få en uddannelse