STAIRWAY DANMARK
 

Invitation til medlemsrejse: Besøg Stairway og få en oplevelse for livet

Har du lyst til at engagere dig i et meningsfyld frivilligt arbejde? Kunne du tænke dig at være aktivt med i arbejdet omkring Stairway? Så vil vi gerne invitere dig på en rejse til Stairway i Filippinerne.

Vi er i Stairway en bestyrelse på 7 personer, der tager sig af driften af Stairway Danmark – det foregår i et nært samarbejde med Stairway på Filippinerne. Der ud over er der tilknyttet en række personer, der hjælper på forskellige områder med konkrete projekter, hjælp til fundraising mv.

Vi vil gerne udvide kredsen omkring Stairway, så har du tid, lyst og mulighed for at deltage, skal du være hjertelig velkommen. Det kan være, du har kompetencer fra dit job, som vi kan have glæde af i Stairway. Måske har du lige sluttet din erhvervskarriere og synes, det kunne være interessant at beskæftige dig med frivilligt arbejde. Måske leder du efter en organisation, som du kunne få lyst til at støtte økonomisk. Du har måske besøgt Stairway på Filippinerne og tænkt, at det her kunne du godt tænke dig at arbejde med.

Fantastiske oplevelser
Jeg kom selv ind i Stairways bestyrelse i 2006. Har været formand fra 2007-2010 og er nu med i bestyrelsen for Stairway Danmark. Min indgang til Stairway var en god bekendt, der mente, det kunne være noget for mig.

Efter et besøg på Stairway i 2006 sammen med min kone Vibeke, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at dette var noget, jeg gerne ville arbejde videre med. Personligt passede det mig fint, da jeg havde mulighed for at trappe lidt ned på mit primære job. At jeg traf det valg, har jeg aldrig fortrudt. Det har givet fantastiske oplevelser, både her i Danmark og på Filippinerne.

Specielt har det været en stor oplevelse at arbejde sammen med Stairways bestyrelse, der repræsenterer meget forskellige kompetencer. Det er utroligt, hvad vi kan udrette, når vi rykker i fællesskab. At det nytter, at vi kan være med til at tænde lyset i øjnene på nogle af verdens  fattigste og mest udsatte børn, er jeg ikke i tvivl om efter de godt 5 år, jeg har været med.

Besøg Stairway sammen med os
Har du lyst og mulighed, vil vi meget gerne have dig med i gruppen omkring Stairway. Det vil foregå sådan, at de, der melder sig, bliver inviteret med til to introduktionsmøder. Her bliver der en grundig gennemgang af Stairway Danmark og SFI – Stairway på Filippinerne.    

Næste skridt vil være et 3-4 dages besøg hos Stairway på Mindoro. Vi har mulighed for at klare indkvartering og kost på Stairway, men flyrejsen og ophold i Manila må du selv betale. Ud over besøget på Mindoro vil der nemlig være et par dage i Manila, hvor du vil få lejlighed til at se de forhold og omgivelser, som drengene på Stairway kommer fra. Jeg tør godt love dig oplevelser på denne tur, du ikke har mulighed for at komme i nærheden af som almindelig turist.

På den kommende generalforsamling d. 15 april i København vil jeg fortælle mere om det. Men er du blevet lidt nysgerrig, er du velkommen til at ringe til mig nu på 20145505.

Søren H. Sørensen
Rosenbergsalle 9
Nødebo 3480
Fredensborg
 

Februar 2012: Søren H. Sørensen og hans kone Vibeke blev selv aktive i Stairway på opfordring fra en bekendt. Herefter besøgte de centret i Filippinerne i 2006. Siden blev Søren en energisk og effektiv formand for Stairway Danmark i 2007-10. Nu tilbyder Søren og Vibeke at være guider på en helt speciel tur for Stairways venner

Stairway Danmark, Sankelmarksvej 15, 4760 Vordingborg - støt os på giro 0004499 (Korttype +1)
Lav din egen hjemmeside med mono.net