
Stairway ønsker at være en integreret del af lokalområdet omkring Puerto Galera på øen Mindoro. Derfor har vi gennem årene søsat en række initiativer og projekter, som skal styrke lokaleområdet og komme vores naboer til nytte.
Scolarships til lokale børn
Et af de vigtigste projekter er Stairways scholarship program, som p.t. sikrer ca. 70 børn skolegang. Stairway betaler kontant tilskud til bl.a. skoleuniformer, skolepenge og bøger, ligesom Stairways jeepney (se billedet) hver dag kører børn fra de lokale landsbyer til skole og henter dem igen efter en lang skoledag. Stairway har desuden sikret udvalgte unge en videre uddannelse. Uden denne hjælp ville børnenes familier ikke have haft praktisk og økonomisk mulighed for at give sikre deres børns skolegang.
Arbejde til de mindst priviligerede
Stairway arbejder aktivt for økonomisk og social ligestilling for mangyanerne, de oprindelige indbyggere på Mindoro. Mangyanerne er udsat for en massiv forskelsbehandling, som bl.a. reducerer deres muligheder for skolegang og arbejde. Stairway ansætter så vidt muligt mangyanere til fx vedligeholdelsesopgaver og betaler dem den samme løn som de øvrige filippinere. Samtidig skaber Stairway arbejde ved at 'udlicitere' dele af produktionen af bl.a. kurve og flettede armbånd til kvinder i de lokale landsbyer.
Hospitalsudstyr
Stairway har i flere omgange doneret hospitalsudstyr og medicin til de lokale klinikker. Udstyret har bl.a. været kasserede (men fuldt brugbare) senge, kørestole og instrumenter fra Århus Amt. Til gengæld får Stairways børn og ansatte en meget fin behandling på de lokale klinikker!

