Første skridt er at forstå, at et barn faktisk har rettigheder

Hvad er det egentlig, Stairways oplysningsarbejde går ud på? Læs her, hvordan Stairways workshops om børns rettigheder og forebyggelse af sexmisbrug foregår i praksis – og om de tanker og holdninger, der ligger bag.

Af Tune Nyborg

»Vores første opgave er at forklare, at børn overhovedet har rettigheder – og at disse rettigheder bliver krænket groft, når et barn udsættes for seksuelt misbrug. For os lyder det indlysende, men sådan er det ikke for mange af de børn, misbruget rammer«, forklarer Amihan Bajade, som er én af Stairways social workers. Gennem de seneste tre-fire år har hun gennemført et stort antal af de workshops om børns rettigheder og forebyggelse af seksuelt misbrug, som Stairway nu skal udbrede til endnu flere mennesker på Filippinerne.

»Mange af de misbrugte børn, vi er i kontakt med, erkender ikke selv, at de er ofre for andres misbrug. De føler, at de selv bærer skylden. Eller de mener ikke, der er tale om misbrug, fordi de får penge for det. Men de har det dårligt, og det er af stor betydning for dem at møde voksne, som forstår dem, og som ikke bebrejder dem det, der er sket. Vi vinder forbløffende hurtigt deres tillid og får dem til at tale åbent om dét, der normalt er dybt tabu, siger hun.

Det er ikke kun gadebørnene, som mangler viden om børns rettigheder og seksuelt misbrug af børn. Der er kun få i det filippinske samfund, som erkender problemets omfang og arbejder på løsninger.

»Vi udfører et pionérarbejde, som ingen andre tager sig af. Det er et emne, som aldrig har været diskuteret åbent, heller ikke i faglige sammenhænge. Blandt de social workers jeg kender, er jeg den eneste, der ved noget om seksuelt misbrug af børn«, siger Lani Canlas, der ligeledes arbejder som trainer på Stairways workshops.

For både børn og voksne
Stairways workshops er rettet mod to forskellige målgrupper: Børn i skoler, gymnasier, fængsler og på gaden, samt de voksne caretakers, som skal tage sig af dem og uddanne dem: Social workers, lærere, politifolk, præster osv.
Workshoppen findes i en éndags udgave, der skal fungere som en øjenåbner for både børn og voksne, og som et udvidet træningsforløb beregnet på professionelle. Indholdet er principielt ens for begge målgrupper, selv om den pædagogiske form og diskussionernes indhold selvfølgelig er forskellig:

Første del handler om behov: Hvad er børns centrale behov, som de har ret til at få opfyldt (som mad, husly, omsorg, beskyttelse, tryghed, og uddannelse), og hvad er mere overfladiske ønsker, som ikke nødvendigvis skal imødekommes. Hvad siger den internationale Børnekonvention, som alle verdens lande, undtagen Somalia og USA(!), har tilsluttet sig? Anden del handler om seksuelt misbrug: Hvilke former for misbrug findes? Regler for berøring og sikkerhed. Måder at sige nej på. Misbrugerens strategier og kendetegn osv. Hvad gør man, hvis man selv er blevet misbrugt, eller hvis man står over for et misbrugt barn? Her bruger Stairway bl.a. tegnefilmene 'Daughter' og 'A Good Boy' til at skabe diskussion og forståelse. Den næste tegnefilm om traficcing vil også blive brugt i kommende workshops.

Bevidsthed og værktøj
»I forhold til børnene er vores mål at give dem en bevidsthed om, at de har ret til at sige nej, og at give dem strategier og værktøj til at beskytte sig mod misbrug«, siger Amihan.

»I forhold til de voksne deltagere er målet at lære dem at få øje på både misbrugerne og deres ofre, at give dem modet til at gribe ind, og at give dem metoder til at tale med barnet og til at gå videre med sagen«.

Når Stairway kører sine workshops med børn, sker det meget ofte, at en eller flere af dem viser sig at være seksuelt misbrugte. Især blandt gadebørn og i fængslerne kan andelen være tæt på 100%: Misbruget er ikke en undtagelse blandt samfundets mest udsatte børn. Det er snarere reglen.
»I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at workshoppen naturligvis kun er første skridt. Derefter følger en egentlig behandling, som kræver en psykologs medvirken«, siger Amihan.

Stairway har sin egen psykolog, Angel Cathredral, som står for behandlingen af bl.a. de børn, som bor på centret. men ofte må behandlingen overlades til andre.

Vanskeligt arbejde
Stairways social workers lægger ikke skjul på, at arbejdet kan være en stor psykisk belastning.
»Især i forhold til de forfærdelige ting, børnene har oplevet. Det går dybt ind i én. Men også fordi vi ofte skal træne og undervise mennesker, som er ældre og bedre uddannede end os selv. Det kan være svært. Men som regel har folk respekt for den viden og erfaring, vi har opbygget. Vi er de eneste, der kan udføre dette arbejde – og derfor skal vi også gøre det, siger Lani Canlas.